Hop til indhold kammeradvokaten
 

CSR - SOCIAL ANSVARLIGHED

Troværdighed. Løsningsorientering. Engagement. Tre centrale værdier, som er grundlaget for Kammeradvokaten som virksomhed. Ikke blot i forbindelse med vores samarbejde med klienterne, men også når det gælder vores indsats som social ansvarlig virksomhed.

Hos Kammeradvokaten har vi fokus på tre CSR-områder: Miljø, sundhed/trivsel og pro bono-arbejde.

Miljø
Vi stræber konstant efter at være miljøbevidste, herunder tænke i måder hvorpå vi kan spare på strømmen og reducere vores papirforbrug mv.

Sundhed/trivsel
Vi arbejder kontinuerligt på at skabe en sund og god arbejdsplads for vores medarbejdere. Vi har f.eks. et samarbejde med Hjerteforeningen, som rådgiver vores kantine i forhold til sund kost. Vi har også en frugtordning, fysioterapiordning og sundhedsforsikring - og vi tænker løbende i nye tiltag på området. 

Pro bono
Vi har indgået et pro bono-samarbejde med Ungdommens Røde Kors, hvor vi yder gratis juridisk rådgivning til organisationen. Det gør vi, da vi som virksomhed ønsker at tage et samfundsmæssigt ansvar ved netop at gøre dét, vi er bedst til: Yde solid juridisk rådgivning. Samtidig arbejder Ungdommens Røde Kors med en målgruppe, og efter et værdisæt, som vi bakker op om.

Læs mere i pressemeddelelsen fra Ungdommens Røde Kors her.

Eller læs Ungdommens Røde Kors' artikel om samarbejdet her.

Detalje_B_2