EN ANDERLEDES SAG
En lystbåd med en dybgang på 1,6 meter afsejlede fra Østerby
Havn på Læsø mod Anholt. Fritidssejleren anvendte Kort- og
Matrikelstyrelsens søkort i målestok 1:200.000 fra 1998. Han
manøvrerede mellem kortets 2 og 4 meter dybdekurver. Båden
grundstødte mod nogle sten på et sted, hvor dybden viste sig at
være 1,5 meter.
I en tidligere version af søkortet fra 1992 var der mellem 2 og
4 meter dybdekurverne angivet en grund på 0,9 meter ca. 800 meter
fra grundstødningsstedet, men ved en fejl i forbindelse med
digitaliseringen af søkortet kom den ikke med i søkortet fra
1998.
Kort- og Matrikelstyrelsen blev afkrævet erstatning for skaderne
på båden, fordi lystsejleren ville have valgt en anden sejlrute,
såfremt dybden på 0,9 meter havde været angivet på kortet.
Sø- og Handelsretten fandt, at søkortet var et produkt, der var
omfattet af produktansvarsloven, og at der var årsagssammenhæng
mellem skaden og fejlen i søkortet. Kort- og Matrikelstyrelsen
skulle derfor på objektivt grundlag erstatte skaden.
Højesteret fandt derimod, at fritidssejleren, der ikke tidligere
havde sejlet i området og ikke kendte besejlingsforholdene, havde
valgt at forlade den rute, der var anbefalet på kortet, og sejlede
ind i et område, der på kortet var markeret med forekomster af
sten, burde have indset, at der var en betydelig risiko for
grundstødning. Uanset at dybden på 0,9 meter ikke var angivet på
søkortet, måtte han derfor selv bære det fulde ansvar for
skaden.
Højesteret frifandt derfor Kort- og Matrikelstyrelsen og tog
ikke stilling til spørgsmålet om produktansvar.