Hop til indhold kammeradvokaten
 

KONKURRENCERET

Vi bistår offentlige myndigheder angående konkurrenceretlige forhold og det ofte ganske vanskelige spørgsmål om konkurrencereglernes samspil med anden offentlig regulering i en række relationer, herunder i forbindelse med udbud, udarbejdelse af kontrakter, privatiseringer og retssager.

I den forbindelse yder vi også rådgivning om statsstøttereglerne i EUF-traktaten og konkurrenceloven. Vores rådgivning foregår ofte i tæt samarbejde med øvrige specialister på relevante retsområder - eksempelvis udbuds- og kontraktområdet.

 

HVAD LAVER VI?

Vores opgaver omfatter en række forskellige konkurren-ceretlige forhold, herunder navnlig:

  • Rådgivning om den danske konkurrencelov, de EU-retlige konkurrenceregler og praksis fra EU-Domstolene.
  • Udførelse af sager for Konkurrenceanke-nævnet, retssager for danske domstole og domstolene i Luxembourg.
  • Rådgivning i forbindelse med udbud og privatiseringer af statslige virksomheder.

KOMPETENTE KLIENTER

Vi bistår navnlig de danske konkurrence-myndigheder på en række områder.

Det stiller store krav til vores ekspertise på området, men det er den slags udfordringer, der gør arbejdet særligt spændende.

PIN.jpg
 

EN ANDERLEDES SAG

At konkurrencereglerne ikke fungerer isoleret fra andre retsområder illustreres meget godt af den såkaldte Telia-sag trykt i UfR 2008, side 1098H. 

Konkurrencestyrelsen blev frifundet for et erstatningskrav i anledning af en angiveligt ulovlig kontrolundersøgelse. Undersøgelsen var startet på Telias hovedkontors adresse, men blev efterfølgende videreført på en nærliggende adresse, hvor en af selskabets salgsafdelinger var beliggende.

Højesteret fastslog, at det var berettiget, at kontrolundersøgelsen var blevet udstrukket til Telia's lokaler beliggende på en nærliggende adresse, der ikke udtrykkeligt var angivet i ransagningskendelsen.

Der var heller ikke grundlag for et krav om tortgodtgørelse.