UDFØRELSE AF ADVOKATOPGAVEN
3.1 Advokatfirmaet Poul Schmith definerer
opgaven for klienten i samarbejde med klienten. En opgave kan
omfatte én eller flere advokatydelser for den samme klient eller
for flere klienter.
3.2 Advokatfirmaet Poul Schmith, herunder
firmaets partnere og medarbejdere, udfører opgaven i
overensstemmelse med kravene til adfærd og etik i retsplejelovens
regler om advokater og Advokatrådets advokatetiske regler.
3.3 Advokatfirmaet Poul Schmith har et
certificeret kvalitetsstyringssystem (Dansk Standard DS/EN ISO
9001). Det sikrer, at vi tilfører alle sager den nødvendige faglige
ekspertise, at vi behandler alle sager i et samarbejde mellem en
kompetent sagsansvarlig, som står for det daglige arbejde, og en
erfaren sagspartner, som bl.a. påser styring af sagen, og at vi i
øvrigt varetager opgaven for klienten i overensstemmelse med
klientens krav og forventninger. Det sikrer også, at klienten har
mulighed for at få behandlet en klage vedrørende sagens behandling
i vores interne klagesystem.
3.4 Advokatfirmaet Poul Schmith returnerer
klientens originale sagsakter, når opgaven er udført, og vi
arkiverer egne sagsakter i mindst 5 år.