Hop til indhold kammeradvokaten
 

HONORAR M.V.

4.1 Advokatfirmaet Poul Schmith fastsætter honoraret med udgangspunkt i arbejdets art og omfang, det med sagen forbundne ansvar, sagsgenstandens størrelse, sagens betydning for klienten, den medgåede tid og det opnåede resultat. Vi kan anmode klienten om at indbetale et depositum for vores honorar.

4.2 Klienten betaler udover honoraret omkostninger og udlæg, som vi har afholdt som led i udførelsen af opgaven, herunder f.eks. afgifter og gebyrer, rejse- og opholdsudgifter samt visse kopierings- og forsendelsesudgifter. Det afhænger af beløbets størrelse, om vi udlægger beløbet for klienten, eller om vi beder om forudbetaling af beløbet.

4.3 Vi sender en nota til klienten, når opgaven er afsluttet. Længerevarende opgaver acontoafregner vi som udgangspunkt for hvert kvartal.

4.4 Betalingsbetingelserne er netto 21 dage fra fakturadato. Ved forsinket betaling beregner vi renter i overensstemmelse med rentelovens regler.

4.5 Klienten kan efter anmodning få et honoraroverslag, inden vi begynder på opgave, hvis det er muligt ud fra opgavens karakter. I forbrugerforhold giver vi altid klienten oplysninger om honoraret, inden vi begynder på opgaven.

4.6 Advokatfirmaet Poul Schmith forvalter alle klientmidler i henhold til Advokatsamfundets regler. Tilskrevne renter på klientkontoen tilfalder klienten i overensstemmelse med Advokatsamfundets regler.

Detalje_A