Den forlængede ligningsfrist
10.02.2012
(Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 - frister for
korrektioner mellem interesseforbundne parter).
Højesteret har ved dom af 2. februar 2012 afgjort et
lovfortolkningsspørgsmål af væsentlig betydning for skatteligning
af bl.a. store koncerner.
Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan SKAT forhøje en
ansættelse senest i det fjerde år efter udløbet af det relevante
indkomstår. Efter lovens § 26, stk. 5, er fristen forlænget med 2
år, for så vidt angår "kontrollerede transaktioner", jf.
skattekontrollovens § 3 B.
En skatteyder gjorde gældende og fik medhold i Landsskatteretten
i, at den forlængede frist alene omfattede ansættelsesændringer
efter ligningslovens § 2.
Heri var Højesteret ikke enig. Højesteret udtalte, at den
forlængede ligningsfrist omfatter enhver ansættelsesændring
vedrørende de pågældende skatteyderes kontrollerede
transaktioner.
Den konkrete sag vedrørte en forhøjelse på 65 mio. kr.
Landsskatteretten var oprindelig nået til et andet resultat end
Højesteret, hvorfor ministeriet indbragte kendelsen for domstolene.
Som følge af sagens principielle karakter blev sagen henvist fra
byretten til landsretten, der gav ministeriet medhold, ligesom
Højesteret det.
Sagen blev ført af partner Steffen Sværke fra
Kammeradvokaten.
Læs Højesterets dom her.